tjek pc Tjek din enhed Aktuelle Informationer Selvhjælp downloads Links Kontakt
Fejl - Vedr. cookies på PC & Mac med Chrome

Beskrivelse:

Fejlbeskeder ved pålogning:
"Der er desværre sket en fejl, så siden ikke kan vises..."
"Din browser understøtter ikke sessionscookies"

Årsag:

Problemet skyldes at din browser er sat op til at håndtere cookies, på en måde, som ikke virker i forhold til Netbanken. Du ændrer cookieindstillingerne ved at følge nedenstående guides.

OBS! I den nyeste udgave af Google Chrome er designet blevet ændret. Derfor er der to guides herunder.

Løsning i version 59 og nyere:

  • Klik på "de 3 lodrette prikker" oppe i højre hjørne af Google Chrome
  • Klik på "Indstillinger"
  • Klik på "Avanceret" helt i bunden af siden
  • Sektionen "Sikkerhed og privatliv" åbnes
  • Find nu underpunktet "Indstillinger for indhold" og klik på det
  • Sektionen "Indstillinger for indhold" åbnes
  • Find nu underpunktet "Cookies" og klik på det
  • Ved punktet "Bloker cookies fra tredjeparter" skal knappen være slået fra. (Altså grå)
  • Luk nu alle åbne internetvinduer og prøv at logge på banken igen.

Løsning i ældre versioner af Google Chrome:

  • Klik på "de 3 vandrette streger eller de 3 lodrette prikker" oppe i højre hjørne af Google Chrome
  • Klik på "Indstillinger"
  • Klik på "Vis avancerede indstillinger" i bunden af siden
  • Under "Beskyttelse af personlige oplysninger" klik på "Indstillinger for indhold"
  • Fjern fluebenet ud for "Bloker tredjepartscookies og websidedata"
  • Klik på "Udført"
  • Luk alle åbne internetvinduer og åben et nyt internetvindue og prøv at logge på banken igen.

Oplever du stadig problemer?

Hvis ovenstående løsning ikke virker, har du højst sandsynligt et tredjeparts program installeret på maskinen, som enten ikke opretter eller sletter cookies.
Du skal finde ud af hvilket program det er og få rettet indstillingerne således at bankens websted får lov til at oprette og gemme cookies på maskinen. Du kan eventuelt også følge vores guide til nulstilling af Google Chrome her.
Da der findes mange forskellige tredjepartsprogrammer kan Netbank Support desværre ikke yde hjælp i forhold til disse.
Hvis du stadig ønsker hjælp, klik på Kontakt øverst på siden for at se dine muligheder.